Når vi deltager i bestyrelsesarbejde, så er vi af den opfattelse, at vores rolle er at tage et stort medansvar for virksomhedens strategiske udvikling i samarbejde med virksomhedens daglige ledelse. Bestyrelsesarbejdet tilrettelægges individuelt med den enkelte virksomhed, men arbejdet vil næsten altid omfatte en fast plan for, hvorledes bestyrelsesmøderne skal gennemføres. Vi vil som det allerførste afstemme forventningerne til hinanden, inden vi siger ja til en bestyrelsespost, og vi er af den opfattelse, at forretningsplanen skal være det centrale arbejdsredskab for det videre strategiske arbejde i virksomhedens bestyrelse. At fastlægge virksomhedens mål forudsætter et stort kendskab til virksomhedens verden; men fastlæggelsen af mål og delmål og bedst af alt at nå sine mål er vejen frem, når man skal evaluere, om virksomhedens bestyrelse har leveret varen.
Kontakt advokat Lotte Bliddal for yderligere information om bestyrelsesarbejde i din virksomhed.