VIL DU AFLEVERE HALVDELEN AF DIN FORMUE?
Antallet af ægtefæller, som opretter en ægtepagt med bestemmelser om særeje, er lav. Taberen er den person, som havde formue ved ægteskabets indgåelse og nu skal dele med den person, som ingenting havde. Kærligheden råder, og når forelskelsen er over os, tror vi ikke på, at vi selv kommer til at høre blandt de 46 %, som oplever en skilsmisse.
Det er et faktum, at antallet af ægtepagtsoprettelser er halveret siden 2006. Det er også et faktum, at vi i vore parforhold ikke er gode til at tale om, hvad der skal ske med vore respektive formuer, hvis det påtænkte ægteskab ikke på trods af de gode hensigter holder til døden os skiller.
Udmeldingen kommer fra advokat Lotte Bliddal fra Advokatfirmaet Johansen og Bliddal i Videbæk. Hun er specialist i familieret og oplever gang på gang, hvordan klienter føler, at det er dybt urimeligt, at de skal dele den formue, som de havde før ægteskabets indgåelse med eks-ægtefællen ved en skilsmisse.
- De fleste mennesker finder det meget fair, at de skal dele den formue, som de under ægteskabet har skabt sammen. Når det til gengæld kommer dertil, at de også skal dele de penge, som de arvede efter deres forældre, eller det sommerhus, som de ejede før ægteskabet blev indgået, så står folk simpelt hen af, fortæller Lotte Bliddal.
I disse skilsmissetider, hvor de, der oplever at blive skilt, nærmer sig halvdelen af alle ægtefæller i Danmark, så er det så vigtigt, at man får en snak om, hvad man hver især finder rimeligt, hvis man på et tidspunkt kommer til at høre blandt dem, der oplever en skilsmisse. Faktisk har man masser af muligheder for at finde frem til lige præcis den model, som passer det enkelte par og ægteskab bedst. I bund og grund handler det om at beslutte sig for, hvilke ting man vil dele i tilfælde af en skilsmisse og hvilke ting, man må få lov til at holde uden for delingen. En sådan aftale hedder en ægtepagt og laves oftest før ægteskabets indgåelse.
Man kan vælge at gøre bestemte aktiver til særeje med en ægtepagt. F.eks. kan det hus, som man ejede, da man mødte sin udkårne, gøres til særeje. Eller det, som man måtte arve eller få af gaver fra sin egen familie. Man kan også beslutte sig for at nedtrappe særejet, så 100 % af det, som man hver især ejer f.eks. de første 10 år er fuldstændigt særeje, hvorefter særejet nedtrappes med 5% hvert år man er gift ud over de 10 år. Har man i sådant et tilfælde været gift i 30 år, vil der ikke længere være noget særeje. Der kan også træffes bestemmelse om, at en brøkdel af ens formue skal være særeje, mens resten skal tilhøre formuefællesskabet og dermed deles i tilfælde af skilsmisse. Der er nærmest frit valg på alle hylder.
Hvad skal man så gøre nu?
Alle dem, som overvejer at indgå ægteskab, bør få en alvorlig drøftelse af, hvad der skal gælde i deres ægteskab og i tilfælde af ophør af ægteskabet. Et ægteskab er en fælles kontrakt, hvor det ikke kun handler om en selv, men også om den anden. Aftalen skal opleves rimelig og fair. I modsat fald er der stor risiko for, at ægteskabet kuldsejler inden det er startet.