Har børn rettigheder?
Ja, børn har selvstændige rettigheder i mange sager
Man bliver først myndig, når man fylder 18 år. Indtil da er man ”et barn” eller ”en ung”, og det er forældrene, der bestemmer de væsentligste ting i barnets eller den unges liv, f.eks. hvor barnet skal bo og hvor barnet skal gå i skole.
Men mange steder i lovgivningen er det bestemt, at et barn eller en ung har selvstændige rettigheder og nogle gange har barnet krav på at få sin egen advokat netop for at sikre, at barnets rettigheder efterleves.
Hvis kommunen finder, at et barns sundhed eller udvikling lider skade, kan kommunens børne- og ungeudvalg beslutte, at barnet ikke skal bo hos forældrene, men anbringes i en plejefamilie eller på en institution. Kommunen har en samtale med barnet i forbindelse med sagsbehandlingen. Derudover gælder det, at hvis barnet er fyldt 12 år så har barnet krav på at få sin egen advokat inden sagen skal behandles af kommunens børne- og ungeudvalg. Barnets advokat får alle oplysningerne i sagen og taler med barnet om sagen. Advokaten arbejder kun for barnet og skal være barnets talerør, når sagen skal behandles i børne- og ungeudvalget og senere, hvis der klages over afgørelsen fra børne- og ungeudvalget. ”Børnene forstår godt, at advokaten er deres fortrolige rådgiver, og børnene åbner sig og taler faktisk altid lige ud af posen”, fortæller advokat Berit Holmstrøm.
I sager om adoption, hvor forældrene ikke er enige i, at barnet skal bortadopteres, skal Familieretshuset eller kommunen give barnet en advokat. I de sager, hvor forældrene er enige i, at et barn skal bortadopteres, kan barnet også få sin egen advokat, hvis barnet er fyldt 3 år og har bopæl her i landet, men det er ikke en rettighed.
I tilfælde af skilsmisse skal det aftales mellem forældrene, hvor børnene skal bo. Det sker ofte, at forældrene ikke er enige om dette. Det bliver derfor ofte nødvendigt, at Familieretten skal afsige dom om barnets bopæl. I disse sager bliver barnet altid hørt, hvis barnet er ca. 9 år eller ældre. Det sker i Familieretten ved, at en dommer sammen med en børnesagkyndig taler med barnet. ”Det er vores erfaring, at børnenes forklaring til dommeren har meget, meget stor betydning i disse sager,” fortæller Berit Holmstrøm, ”men børnene får dog ikke egen advokat i disse sager”.
I sundhedssystemet gælder det, at børn, der er fyldt 15 år, selv skal give samtykke til en behandling og brug af biologisk materiale og genetiske oplysninger. Forældrene skal blot informeres. Kun i de tilfælde, hvor en sundhedsmedarbejder vurderer, at barnet ikke kan forstå konsekvenserne af beslutningen, kan forældrene i stedet give samtykket.
Foruden de rettigheder, der følger af lovgivningen, tilbyder forskellige organisationer støtte til børn. Børns Vilkår har en bisidder-ordning, hvor frivillige tilbyder at følge et barn til møder med myndigheder eller andre.