Hvornår har du brug for en bistandsadvokat?
Det er heldigvis kun de færreste, der kommer i kontakt med en bistandsadvokat, og endnu færre, der rent faktisk får brug for en sådan. Bistandsadvokaten er nemlig forbeholdt for ofre, og i visse tilfælde, et afdødt offers pårørende. Ved voldtægts- og visse sædelighedssager bliver bistandsadvokaten beskikket, med mindre offeret selv frabeder sig det.
I en lang række andre tilfælde, bliver der beskikket en bistandsadvokat, hvis offeret beder om det. Det drejer sig blandt andet om trusler mod vidner, trafikofre, voldssager, sex med mindreårige eller udviklingshæmmede, kidnapning og blufærdighedskrænkelser.
I andre sagstyper så som grovere chikane eller nogle sager om afpresning, er det kun ved særlige omstændigheder, at der kan blive beskikket en bistandsadvokat.
For alle tilfælde gælder det, at der skal gives en vejledning om bistandsadvokater, inden offeret afhøres første gang, og vejledningen skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring.
Hvem betaler for bistandsadvokaten?
Lige gyldigt, hvor meget du tjener, er det staten, der dækker udgifterne for bistandsadvokaten. Af samme grund kan advokaten ikke gøre noget for dig, før han eller hun er blevet beskikket af retten. Hvis du i forvejen har kontakt til en advokat, kan du anmode, at det er denne, der bliver beskikket.
Således er det kun, hvis du beder advokaten at lave noget, der ikke har noget med sagen at gøre, at du kommer til at betale. Det kunne for eksempel være, hvis du ønsker at få lavet en ægtepagt, mens bistandsadvokaten er beskikket til en trafiksag.