Der er mange ting, man skal være opmærksom på, før og efter man handler online.
Er det en større butik, er den oftest til at stole på, men er man blot det mindste i tvivl, er det altid en god idé at se, hvilke erfaringer andre kunder har gjort sig. For eksempel Trustpilot.dk kan bruges til det. Selvom det er en brugergenereret hjemmeside, er den ofte brugbar, hvis der er mange, detaljerede anmeldelser af en enkel virksomhed.
Derudover skal man være opmærksom på told og moms. Køber man varen inden for EU (dog uden Færøerne, Grønland, de Engelske kanaløer og de Kanariske øer), er prisen ionklusive moms, og der kommer ingen moms i. Køber du varen fra andre lande, bliver der lagt moms oven i prisen måske også told, skatter og afgifter plus gebyr. Det kan med andre ord være en bekostelig affære at købe sin vare uden for EU. Alene PostDanmarks gebyr er på over 100 kroner.
Til gengæld er det ret sikkert at betale med kreditkort online. Du skal blot huske ALDRIG at opgive andre oplysninger end navn. kortnummer, udløbsdato og kontrolnummer, når du betaler. Beder butikken andet, er det oftest klogest at afbryde handelen.