Var lokalplanen om opstilling af vindmøller lovlig?

​En kommune vedtog en lokalplan, som gav mulighed for opstilling af 2 vindmøller. Området, som vindmøllerne skulle opstilles i, grænser op til et Natura 2000-område, hvor flere beskyttede fuglearter findes, bl.a. havørnen. I området findes også flagermus.

Forud for vedtagelsen af lokalplanen var der lavet en VVM-screening om vindmøllernes påvirkning på miljøet. Kommunen traf afgørelse om, at projektet ikke var VVM-pligtigt, da projektet efter kommunens vurdering ikke ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger.

Vurderingsgrundlaget for VVM-screeningen omfattede to dokumenter, hvoraf det ene var et notat om en feltundersøgelse. Af dette notat fremgik det, at ikke kunne udelukkes, at havørnens bevaringsstatus i forhold til fuglebeskyttelsesområdet kunne blive væsentligt påvirket af vindmøllerne. I væsentlighedsvurderingen blev det konkluderet, at det ikke kunne udelukkes, at etableringen af de 2 vindmøller kunne medføre væsentlige negative indvirkninger på dele af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, dvs. på de arter, som har givet grundlag til at beskytte området og dyrearterne.

En række borgere klagede over, at kommunen havde godkendt lokalplanen.

Både Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet behandlede klagen. Begge nævn afgjorde sagen således, at kommunens afgørelse om, at projektet ikke var VVM-pligtigt, blev ophævet. Sagen blev hjemvist til kommunen til fornyet behandling med henblik på, at kommunen skulle foretage en konsekvens-vurdering, en miljøvurdering og en ny vurdering af påvirkningen på flagermus. Da der skal udarbejdes en miljøvurdering inden en lokalplan vedtages, og da kommunens afgørelse om ikke VVM-pligt jo blev ophævet, fandt klagenævnene at lokalplanen led af en væsentlig mangel, og at lokalplanen derfor var ugyldig.


Din sag - vores sag

Kontaktoplysninger

Advokathuset Bliddal

CVR-/ApS-nr.: 29916462

Bredgade 20, 6920 Videbæk

Telefon: 97 17 22 44

E-mail: paulex@paulex.dk

Sikker mail: sikkermail@paulex.dk  

facebook-app-symbol-hvid   linkedin   instagram​​

TRUSTPILOT

Kontakt os

​Udfyld formularen herunder og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Vi bestræber os på at svare alle henvendelser hurtigst muligt og senest indenfor 24 timer i hverdagene. Hvis din henvendelse haster kan du ringe på 97 17 22 44.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt