Det spørgsmål tog Højesteret stilling til den 19. februar 2018, hvor Højesteret afsagde dom i en sag mellem HK/Danmark som repræsentant for en elev, mod Lønmodtagernes Garantifond. Sagen blev indbragt for domstolene, da eleven som følge af stress ikke kunne varetage sine arbejdsopgaver, hvorfor han blev afskediget. Parterne var enige om, at der forelå en usaglig afskedigelse, der tillagde eleven godtgørelse for forsinket uddannelse samt forstyrrelse af forhold. Arbejdsgiveren var gået konkurs, hvorfor krav om godtgørelse rejstes mod Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond udbetalte efterfølgende 13.407 kr. som kompensation for mistet indtægt.
Elevens krav kunne bedømmes ud fra flere love, som giver hjemmel til en godtgørelse for usaglig afskedigelse. Eleven var omfattet af reglerne i erhvervsuddannelsesloven, hvorefter en elev-aftale ikke kan opsiges ensidigt af en af parterne, hvorfor der er tale om uopsigelighed. Fordi der er uopsigelighed siger bestemmelsen intet om godtgørelse for usaglig opsigelse. Tvistighedsnævnet fastsatte godtgørelsen til eleven til 15.000 kr.
Landsretten afgjorde sagen og begrundede den med, at bestemmelserne i funktionærlovens § 2b og erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1 kompenserede for de samme forhold. Landsretten udtalte, at eleven havde krav på den godtgørelse, der stillede ham bedst. Godtgørelsen efter erhvervsuddannelsesloven var 1.593 kr. højere end efter funktionærloven, hvorfor eleven var berettiget til godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven. Herefter dømte Landsretten Lønmodtagernes Garantifond til at betale yderligere 1.593 kr.
Højesteret nåede altså til samme resultat og samme begrundelse.