Advokatfirmaet - Johansen & Bliddal - til forsiden

Sexchikane

Ifølge en undersøgelse fra 2007, har næsten hver tiende af kvinderne på det danske arbejdsmarked været udsat for sexchikane. Til sammenligning er det blot tre procent af mændene, der har følt sig krænket.

Det er dog kun et fåtal af disse sager, der når retten. Langt de fleste forløb omkring sexchikane bliver ordnet internt i virksomhederne.
Sexchikane kan betegnes som en kombination af magtanvendelse og seksuel adfærd, og den kan både være verbal og fysisk.
Det kan på den måde spænde fra nærgående spørgsmål eller kommentarer om ens seksualitet til direkte fysiske overgreb.

Det er typisk kvinder i mindre magtfulde positioner, der bliver udsat for sexchikane. Det kan for eksempel være fraskilte kvinde, unge kvinder, enker, kvinder i usikre stillinger eller kvinder i mandefag. Men også homoseksuelle mænd og mænd, der tilhører etniske minoriteter, har en større risiko for at blive udsat for sexchikane.
Dermed er der eksempelvis endnu ikke nogen sexchikanesager med heteroseksuelle mandlige ofre, der er nået retten.

Samtidig er der flere forhold, der kan have indflydelse på, hvorvidt et givent forhold bliver betegnet som sexchikane. Blandt andet omgangstonen på arbejdspladsen kan have indflydelse på, hvornår noget bliver betegnet som sexchikane.
Men det langt vigtigste er, at man siger fra, så snart man føler sig chikaneret.

Hvad kan virksomheden gøre for at forebygge sexchikane?

Der er en stor del af eksemplerne på sexchikane, hvor det er arbejdsgiveren, der er den krænkende part. I disse tilfælde er det naturligvis en svær situation at dæmme op for, uanset hvor mange tiltag virksomheden har iværksat.

I den anden store gruppe er det imidlertid blandt andet ledere og mellemledere, der er krænkerne. Og her kan arbejdsgiver blive gjort medansvarlig, uanset om denne har nogen som helst viden om, at der finder sexchikane sted i virksomheden. De fleste domsfældelser i disse tilfælde skyldes dog, at arbejdsgiver har kendt til problemerne med sexchikane, uden at gøre noget ved det.
Men ikke mindst, er det naturligvis arbejdsgivers ansvar at sikre, at medarbejderne har et trygt arbejdsmiljø, og derfor er det vigtigt at forebygge, så der ikke forekommer sexchikane på arbejdspladsen.

Dette kan blandt andet gøres ved at lave en virksomhedspolitik. Her kan man blandt andet gøre opmærksomhed på klagemuligheder og sanktionsmuligheder, men også fremhæves, at virksomheden vil gøre alt for at sikre, at begge køn har lige muligheder.
På denne måde ved den krænkede, at der er villighed til handling, hvis der skulle opstå sexchikane i virksomheden. Man ser ellers ofte, at den krænkede er bange for at stå frem, fordi hun frygter at blive latterliggjort, afvist eller ligefrem blive udsat for repressalier.
 
Også i personalepolitikken kan det betale sig at starte nogle tiltag. Her kan der for eksempel sørges for, at der bliver givet generel information om sexchikane, og hvordan virksomhedens politik er over for den, deriblandt hvordan det forventes, at medarbejderne opfører sig, og hvilke konsekvenser overtrædelser vil have.
Det er også her, at det skal fremgå, hvem man skal henvende sig til, såfremt sexchikane bliver oplever, og naturligvis gøres opmærksom på, at virksomheden tager klagen seriøst, og behandler den fortroligt og hurtigt.
 
Ved at forebygge sexchikane, flytter man sexchikanen fra at fære et personligt problem for den krænkede til at den er et arbejdsmiljøproblem, der påvirker hele virksomheden.
 
Her kan du se mere om sexchikane:
 
Hele foredraget kan købes på LeoShop.dk og du kan downloade en brochure om sexchikane her
 
Johansen og Bliddal  |  Bredgade 20  |  6920 Videbæk  |  Telefon: 97172244  |  E-mail: paulex@paulex.dk