Advokatfirmaet - Johansen & Bliddal - til forsiden

Om medarbejderne

Løsninger med fokus på mennesket

Juristerne
 
Advokat Paul Johansen:
Jeg er medindehaver med møderet for Landsret, Sø- og Handelsret samt Højesteret.
Fokusområder:
Erhvervs- og selskabsretlige sager, bolighandler, tvangsauktioner, insolvensret, dødsboer og utallige rets- og voldgiftssager. Stor interesse for selskabsret, virksomhedsoverdragelser og generationsskifter, og jeg er også voldgiftsdommer i visse sager.
Historik:
Jeg startede som advokatfuldmægtig i Videbæk i 1971; fik advokatbestalling i 1974; blev selvstændig advokat i 1975; fik møderet for Landsret og Sø- og Handelsret i 1981 og for Højesteret i 1987.
Tillidsposter:
Sidder i flere erhvervsvirksomheders og fondes bestyrelser. Er mangeårigt medlem af Lions Club.
Drivkraft:
Jeg er vedholdende, og min drivkraft er min retfærdighedssans og interesse for kunden og dennes sag.
Mottoer:
"Ingen sag eller kunde er for lille eller for stor"
Fritidsinteresser:
Golf, grill og sommerhuset i Houvig
Kontakt: paulex@paulex.dk
 
Advokat og mediator Lotte Bliddal:
Jeg er medindehaver med møderet for Landsret samt Sø- og Handelsret.
Fokusområder:
Arbejder med ledelse, erhvervsrådgivning, familieret, retssager. Jeg interesserer mig meget for mennesker, ledelse, strategi, fornyelsesprocesser og iværksætteri. Jeg er frisk på at holde foredrag om juridiske emner og emner, som ligger inden for mit interesseområde.
Jeg har gennem flere år været aktiv i et opfinderprojekt, som du vil kunne læse meget mere om her:http://lotte-bliddal.dk/2008/01/23/advokater-og-opfindelser/
Historik:
Startede som advokatfuldmægtig i 1998; blev advokat i 2002 og fik møderet for Landsret og Sø- og Handelsret i 2005. Er uddannet mediator/konfliktmægler og medlem af Danske Mediatoradvokater.
Tillidsposter:
Sidder i bestyrelsen i følgende frivillige foreninger: Videbæk Motionscenter, Videbæk Karate & Kickboksning og NASA (projekt Cold Hawaii i Klitmøller). Er aktiv i Advokaternes Innovationsudvalg.
Drivkraft:
Begejstring og nye udfordringer
Fritidsinteresser:
Styrketræner i Videbæk Styrkesport (http://www.styrkesporten.dk/), går til Kick-boxing i Videbæk Karate og Kick-boxing Klub og er naturligvis aktiv sammen med min dejlige familie (mand og 3 drenge). Jeg har lavet en blog, hvor jeg skriver om virksomheden og om advokatbranchen. Du kan læse mere på http://www.lotte-bliddal.dk/ - alt hvad der vedrører personlig udvikling og forandringer er min store lidenskab.
Bedste og mest lærerige bog nogensinde: "Elsk det som er" af Byron Katie
Mottoer:
"Hvad er det værste, der kan ske?"
"Det er de udfordringer i livet, som man siger nej  til, man fortryder"
"Den, der har overvundet sig selv er større end den, der har overvundet tusindvis af krigere"
"Tro at du er noget og kan bidrage med noget"
Kontakt: lb@paulex.dk
Lotte Bliddal | Opret dit badge

 


Advokat Michael Jørgensen:
Jeg har været ansat i virksomheden siden juni 2006, først som advokatfuldmægtig, og senere som advokat.
Fokusområder:
Erhvervs- og privatretlig rådgivning, herunder særligt ansættelsesret, lejeret, almen kontraktsret, personskadeerstatning, retssager og inkasso.
Historik:
Uddannet jurist i 2003, og herefter var jeg ansat i 3 år som jurist ved HK. Jeg har endvidere en fortid som jurist i Lejernes Landsorganisation og Århus Retshjælp.
Tillidsposter/interesseområder:
Har en bred juridisk interesse, der især vokser med kendskabet til et givet område, hvorfor blandt andet ansættelsesretlige problemstillinger altid er spændende opgaver. Jeg er medansvarlig sammen med Randi Iversen for denne hjemmeside.
Drivkraft:
Kunden, sagen og det bedste resultat.
Fritidsinteresser:
Løb, fodbold og venner.
Mottoer:
"Der er altid en løsning"
"Det bedste resultat for klienten"
Kontakt: mj@paulex.dk    
 
Advokatfuldmægtig Berit Holmstrøm
Jeg har været ansat siden 1. februar 2009, i første omgang som studerende, men siden 1. september 2009 som advokatfuldmægtig.
Fokusområder:
”Alt har interesse”, men de erhvervsretlige områder trækker nok mest.
Historik:
Er cand. jur. fra Århus Universitet fra august 2009. Jeg har arbejdet i flere forskellige offentlige og private virksomheder, senest hos Midt- og Vestjyllands Politi, hvor jeg var sektionsleder. Har gennem mit arbejdsliv fået et indgående kendskab til offentlig forvaltning og sagsbehandling. Derudover har erfaring med undervisning og ledelse.
Drivkraft:
Muligheder frem for begrænsninger. Udholdenhed. Udvikling.
Motto:
Hold din sti ren. Lev mens du gør det, elsk mens du tør det.
Fritidsinteresser:
Heste, hvor jeg ”deler” 3 heste med mine 2 piger. I sæsonen svampeture, østersture og i det hele taget gode råvarer fra naturen, der kan omsættes til livretter. Desuden løber og svømmer jeg – for at holde mig i form.
Kontakt: bh@paulex.dk
 
Sekretærerne:
 
Advokatsekretær Kirsten Gade:
Jeg har været ansat siden 01.11.2003. Før da var jeg hos advokat Rudolf Knudsen, og hele mit arbejdsliv har jeg tilbragt i advokatbranchen.
Fokusområder:
Dødsboer, testamenter, ægtepagter, tvangsauktioner, ansvar for elevuddannelse og PR
Historik:
Udlært som advokatsekretær den 01. januar 1968
Drivkraft:
Lysten til at arbejde og være sammen med gode kollegaer for på den måde at holde de lidt "grå hjerneceller" igang.
Mottoer:
"Hastværk er lastværk"
Fritidsinteresser:
Jeg går til vandgymnastik og holder meget af at gå og cykle. Derudover har jeg stor interesse for madlavning og bagning ud fra mottoet "selvgjort er velgjort". En stor del af fritiden går med at passe hus og have, og derudover nyder jeg at være sammen med gode venner, mine børn og børnebørn.
Kontakt: kg@paulex.dk
 
Advokatsekretær Karin Nørrum:
Jeg har været ansat i advokatbranchen siden 1968.
Fokusområder:
Handler, selskaber og virksomhedsoverdragelser
Historik:
Udlært som advokatsekretær i 1970
Drivkraft:
Lysten til arbejdet og interessen i at gøre det så godt som muligt og samtidigt være sammen med gode kollegaer. 
Motto:
"Du skal behandle andre, som du gerne selv vil behandles"
Fritidsinteresser:
Jeg går i fitnesscenter.
Jeg er aktiv i min have, og er meget glad for blomsterbinding, og ved lidt om planter, blomster og træer. Jeg vil være gartner/blomsterbinder i mit næste liv :-) Jeg holder meget af, at gå og cykle lange ture i naturen sammen med min  mand, ligesom jeg holder meget af at være sammen med mine børn, svigerbørn og mine 3 dejlige børnebørn.
Kontakt: kn@paulex.dk
 
Advokatsekretær Irma Pedersen:
Jeg har været i advokatbranchen siden 1972.
Fokusområder:
Incasso-, retssager og voldgiftssager
Historik:
Udlært som advokatsekretær i 1974 
Drivkraft:
Gode kollegaer, udfordringer og lysten til at arbejde og hjælpe andre mennesker
Motto:
Godt arbejdsklima og behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet
Fritidsaktiviteter:
Jeg er glad for naturen, og holder meget af at gå lange ture.
Kontakt: ip@paulex.dk
 
Advokatsekretær Ida L. Jensen:
Jeg har været ansat i virksomheden siden den 1. januar 2000.
Fokusområder:
Bogholderi samt mange forskellige sagstyper, dog primært handler, retssager og bodelinger. Jeg er altid frisk på en udfordring, hvorfor jeg tager alle sager med gå på mod og godt humør.
Historik:
Uddannet i 1975 og har tidligere haft ansættelse hos advokater i Ikast og Vildbjerg.
Drivkraft:
Udfordringer, fleksibilitet og godt arbejdsklima i troen på, at jeg blandt kollegaer og chefer gør en forskel.
Mottoer:
"Tænk og vær positiv"
"Udfordringer er det, som udvikler dig"
Fritidsaktiviteter:
Jeg elsker livet udendørs, spontaneitet og fritiden sammen med gode venner, min mand, vore 2 børn, vores svigersøn og barnebarn.
Kontakt: ilj@paulex.dk
 
Advokatsekretær Randi Iversen:
Jeg har været ansat siden 1. august 2005
Fokusområder:
Mine fokusområder er inkassosager, retssager, bodelingssager, handler med mere. Jeg har indtil nu haft et bredt fokusområde, da jeg netop har færdiggjort min elevuddannelse, som indebar, at man så vidt muligt skal prøve alle de forskellige sagstyper. Efter endt uddannelse er jeg blevet IT-Superbruger og ansvarlig for hjemmesiden sammen med Michael Jørgensen.
Historik:
Jeg startede på kontoret den 1. august 2005 som elev, og jeg blev færdig som advokatsekretær i juli måned 2007.
Drivkraft:
Min drivkraft er, at jeg har en spændende hverdag på arbejdet, hvor dagen flyver af sted, og hvor jeg lærer noget nyt hver dag.
Mottoer:
"Man lever kun én gang"
"Du alene har ansvaret for dit liv"
Fritidsinteresser:
Jeg elsker hygge og at være sammen med min kæreste.  Jeg går også i fitnesscenter et par gange om ugen sammen med et par veninder.
Kontakt: ri@paulex.dk
 
Bogholder, projekt- og serviceansvarlig Heidi Vestergaard:
Jeg har været ansat i virksomheden siden 15. januar 2008.
Fokusområder:
Bogholderi, løn, servicering af kollegaer og kunderne. Jeg er tillige ansvarlig og koordinator på vore mange igangværende projekter i huset.
Historik:
Jeg har en bred baggrund - jeg har været guide, receptionist, selvstændig, bogholder, call-medarbejder m.m.
Drivkraft: Nye udfordringer i hverdagen, samt et godt teamwork med kollegaerne og ledelsen
Mottoer:
"Vælg at være kærlig" "Lev i nuet"
Fritidsaktiviteter:
Min familie (mand og 2 børn) og mine veninder/venner. Jeg holder meget af mine heste og en god skovtur på hesteryg er altid dejligt. Når sæsonen og vejret er til det, nyder jeg gode ture på min mc (en dejlig afslapnings form). Skal der skabes ro for natten er en god krimi eller Danielle Steel altid godt.
Kontakt: hv@paulex.dk

 
Johansen og Bliddal  |  Bredgade 20  |  6920 Videbæk  |  Telefon: 97172244  |  E-mail: paulex@paulex.dk