Valutalån i CHF? Husk at gøre indsigelse!
Antallet af både private og erhvervsdrivende, som har haft lån i schweizerfranc (CHF), og som er blevet indfriet i januar 2015 på baggrund af en ”stop-loss” aftale bør gøre indsigelse mod den store overkurs over for egen bank. Erstatningssager er på vej.
Valutakrisen hærger, renterne sættes ned, kurserne på udenlandsk valuta stiger, mens de andre steder falder, og almindelige mennesker har svært ved at forstå, hvordan man skal agere i et sådant finanskaos. Nationalbanken kæmper for at beskytte kronen og kronens fortsatte binding til Euroen, samtidigt med at Schweiz har sluppet schweizerfrancs tilknytning til euroen.
Generelt bør vi alle være opmærksomme på vor økonomi, uanset om det handler om private husholdninger eller virksomheder med større eller mindre lån. En gruppe bør dog være endnu mere opmærksom lige nu, og det er de personer eller virksomheder, som har haft lån i schweizerfranc, og som har opereret med såkaldte ”Stop-Loss”-aftaler med deres bank. En sådan aftale handler om, at banken skal købe CHF-valuta, når kursen på CHF rammer et bestemt loft som f.eks. kurs 628. Banken har herefter ret og pligt til straks at købe CHF, så der kan ske indfrielse af schweizerfranc-lånet.
- I mange Stop-loss-aftaler står der, at en sådan handel altid sker på den først handlede pris efter det fastsatte og aftalte kurs-loft. Ikke på handel nr. 4, 7 eller 10, fortæller advokat Lotte Bliddal fra Advokatfirmaet Johansen & Bliddal i Videbæk. Hun er blevet kontaktet af flere private personer og erhvervsdrivende, som har modtaget beskeder om, at den handlede pris hedder kurs 7,53 eller kurs 7,70 eller kurs 8,10 alt efter hvilken bank, klienten har været kunde i.
I aviserne har der været skrevet meget om SAXO-bank og andre banker, som mener, at det er kunderne selv, som skal bære bankernes tab. I udlandet har f.eks. Gain Capital og FXCM dog valgt at nulstille kundernes gæld som følge af de massive tab på det sprængte valutabånd i Schweiz.
I den virkelige verden har kunderne lidt store tab på trods af, at det oprindelige formål med en ”Stop-loss-aftale” var, at et eventuelt tab skulle minimeres. Har du haft et CHF-lån på 350.000 så har mange lidt et økonomisk mer-tab på omkring 500.000 kr., fordi bankerne ikke fik købt til den med kunden aftalte først handlede pris efter det fastsatte og aftalte kursloft.
Hvad skal man så gøre nu?
Alle de, som har oplevet, at banken har købt schweizerfranc i henhold til en stop-loss-aftale, bør straks gøre indsigelse mod den kurs, som står anført på bankens bekræftelsesskrivelse. Endvidere skal man samtidigt bede banken om en skriftlig redegørelse til afklaring af, hvilken handel der var den første efter den aftalte stop-loss-kurs.
- Efter min opfattelse, er det bankerne, der i egenskab af den professionelle part og den part, som har formuleret stop-loss-aftalen, der skal bære risikoen og dermed ansvaret for, at der ikke er blevet indkøbt schweizerfranc til den først handlede kurs efter den aftalte stop-kurs. Kunden bærer naturligvis selv ansvaret fra det aftalte stop til den næste handel. Det står direkte i aftaledokumenterne, og bankerne er efter min opfattelse erstatningsansvarlige for kundernes tab, afslutter advokat Lotte Bliddal.
Det bemærkes, at Finanstilsynet har bedt Saxo Bank om en redegørelse i relation til deres beslutning om at vælte alle tab over på kunderne.
For eventuelle yderligere oplysninger kontakt:
Advokat Lotte Bliddal
Bredgade 20
6920 Videbæk
Tlf. nr. 97 17 22 44
Mail: lb@paulex.dk